Guide igennem båndjunglen

Lidt omkring de forskellige båndtyper…

Vi har ofte kunder som ringer til os, da de ønsker at høre om vil overspiller netop deres båndtype. Det er ikke altid lige let for kunden, at forklare hvilken båndtype de har, og vi har derfor lavet en liste hvor, der er en beskrivelse af de forskellige båndformater og et lille billedet.

Mini DV

Mini DV bånd er den mindste af video-formaterne. De tager krystalklare billeder pga. deres digitale format. 

De optager deres signal i 525 liniers horisontal opløsning, hvilket er væsenlig højere end 8mm eller alm. VHS bånd. Yderligere er der bedre farveopløsning og detaljegrad pga. denne høje opløsning.  

Videosignalet er optaget som DV video, hvilket er den samme som Digital8 bånd.

S VHS

S VHS / Super VHS / er en VHS format som blev introduceret af firmaet JVC tilbage i 1986.

Dette båndformat tillod optagelse og afspilning af video i høj opløsning. 

Båndformatet skal bruge en særlig VHS-kasette-adapter til at blive afspillet i en videomaskine. S VHS bruger en opløsning på 400 horisontale linier, og var oprindeligt opfundet til forbrugeren, som havde lidt teknisk snilde og ønskede at redigere deres videofilm uden at miste noget kvalitet, som man desværre kan opleve på VHS bånd.

Båndet er et analogbånd, og filmstrimlen er magnetisk. Derfor mister båndet sin magnetisme i årenes løb, hvilket kan resultere i kvalitetstab og udfald. Man bør få overspillet sine VHS til DVD, når de er mere end 5 år gammel.

Video 8

Video 8 blev udgivet som format i 80’erne ind i et markedet som var hårdt domineret af VHS og Betamax. 

Når det kommer til kvalitet, så tilbød Video 8 en lignende kvalitet til VHS og Beta-2. Hvilket betød en opløsning på ca. 240 horisontale linier. Tilgengæld har Video 8 en meget bedre lyd end de andre formater.

Yderligere blev Vhs-bånd særligt sårbar, da deres lydspor ligger i ydrekanten af båndstrimlen, hvilket gjorde lydsporet særligt sårbart. 

Dette som netop er nævnt, sammenholdt med den langsomme hastighed båndet afspillede i, gjorde at lyden var at sammenligne med lav lydkvalitets-kasettebånd.

Senere i Video 8’s levetid, blev det introduceret Som stereo bånd, men var stækrt begrænset af, at der kun fandes en microfon i videokameraerne, hvilket gjorde Optagelserne til monooptagelser. Andre fordele ved Video 8 var, at de kunne indeholde op til 90 min optagelser, hvorimod VHS-C kun kunne indeholde 45 min.

Ulempen ved Video8, var at formatet ikke kunne afspilles i en videoafspiller. Video 8 forblev en success i 20 år sammen med dens konkurrent VHS C. De blev senere afløst af mini DV og 8 mm DVD.

HI 8

Samtidig med at S VHS blev introduceret, valgte Sony at udgive Video Hi8(kort for high-band video8). Dette bånd kunne præstere en opløsning på 400 linier horisontalt, hvilket var en væsenlig forbedring af de tidligere bånd-formater på kun 240 horisontale linier. 

Hi8 havde en lydkvalitet på samme niveau som S VHS, men Sony valgte at lave en forbedret version af Hi8-bånd, som giver en endnu bedre lyd, og kaldte dette PCM audio.

I 1998 lancerede Sony den sidste opdatering til Hi8, og kaldte dette hi8-XR og Video8-XR. XR stod for Extended Resolution. Dette format tilbød 10% forbedring af videokvaliteten.

Digital 8

Blev introduceret i 1999 og rent teknisk så er der ingen kvalitetsforskel på Digital8 eller DV mini, da de begge er digitale og bruger samme DV codec. De fleste kameraer som kan afspille Digital 8, kan også optage dette i Long Play, også kaldt LP.

Det var sony som ejede rettighederne Til Digtal 8, men gav licens til Hitachi, som lavede forskelllige videokameraer. Digital 8 er aldrig blevet særligt pupolært, og tabte kampen som DV mini.

VHS

Som rosinen i pølseenden….. har vi det mest udbredte medie nogensinde VHS båndet…. Dette bånd kom frem i 80’erne og var opfundet af firmaet Victor Company, og VHS skulle tage kampen op med Betamax. 

Dette var en kamp som VHS vandt stort, da det kunne spole med store hastigheder. Herudover kunne VHS båndet også indeholde mere film, og man kunne optage på båndet med Standard Play og Long Play.

Båndet kunne indeholde alt fra 15 min til 310 min. De mest almindelige længder er dog 120, 130, 180, 240 min. 

Båndet kunne kun optage analoge signaler og båndstrimlen var magenetisk. Dette betyder dog også, at båndets filmstrimmel med tiden bliver slidt og magnetismen forsvinder. Når magnetismen forsvinder så oplever man udfald i lyd og billedet, samt farverne bliver svagere.

Det tilrådes derfor, at man efter 5 år får kopieret sine VHS til DVD, så man kan beholde sine dyrbare film i mange år. DVD-skiver (af god kvalitet) kan holde mellem 50-100 år, og slide ikke, da de læses med laser.

VHS båndet blev afløst af dvd-skiven i 90’erne, som introducerede bedre lyd, billedet og størrelse. Der blev for nyligt lavet en optælling af funktionelle VHS bånd, som er tilbage i USA. Resultatet var 90.000 stk.

Såfremt du er en af dem, som har bånd liggende derhjemme, som du selv vil overspille, så bør du læse min kæmpe guide om emnet, om hvordan får den bedste kvalitet:

Kæmpe guide til at overspille VHS til DVD

Ha en skøn dag
Glen