SSD harddisk

SSD Harddisk

22. april 2021

Hvad er en SSD harddisk, og hvordan giver den din computer et spark i røven….

Lad os starte med at få på det rene, hvad en SSD harddisk er og hvorfor den er anderledes end en traditionel harddisk. SSD står for Solid-State Drive og gemmer data på flash hukommelses-chips. Det er ikke en traditionel harddisk, fordi en SSD harddisk ikke har nogen bevægelige dele, såsom en traditionel harddisk der indeholder roterende plader med læse- og skrivehovedet på en mekanisk arm.

Derfor skal en SSD harddisk ikke lede efter dataen, og desuden er teknologien MEGET nyere, og kan håndtere VILDT mange forspørgselser samtidigt.

Kort sagt, så er de MEGET hurtigere….

SSD harddisk's hastighed
og hvordan får du mest ud af den

Der er en god grund til at alle computernørder mener, at en opgradering til en SSD harddisk, er den bedste opgradering du kan lave, hvis du kun vil opgradere en ting i computeren og få mest ud af pengene…… 

 

 

F.eks. siger Intel, at deres SSD harddiske er 8x så hurtig som en almindelig harddisk.

 

 

Hvis du vil have det bedste ud af din SSD, skal du aktivere TRIM, som hjælper med at holde din SSD harddisk i tiptop stand. 

hvad er en ssd harddisk

TRIM er en kommando, som giver dit styresystem(f.eks. Windows) tilladelse til, at fortælle din SSD harddisk, hvornår noget bestemt data ikke bruges mere. En SSD harddisk kan nemlig kun skrive data til tomme områder, og hvis du ikke har TRIM aktiveret, så skal harddisken først flytte dele af data, slette blokken og først herefter kan den skrive dataen. Dette forkorter livstiden og sløver hastigheden af din SSD harddisk.

I Windows aktiverer TRIM sig selv, HVIS din harddisk har TRIM, men på MAC skal man selv ind og aktivere det i Terminalen med:
Sudo trimforce enable.

Her er en liste med alle plusserne ved en SSD harddisk:

  • Kan håndtere vildt mange forespørgelser på samme tid
  • Har intet bevægeligt, og larmer derfor ikke.
  • Skal ikke spinne skiverne i harddisken op først, da den ingen har.
  • Bruger mindre strøm, da den ikke har bevægelige dele.
  • Skal ikke defragmenteres, da den ikke spreder data’en.
  • Kan bedre klare slag og vibrationer, hvilket gavner i bærbare computere.

En anden ting er, at du ikke skal defragmentere din SSD harddisk. Jeg har lavet adskillige test og læst omkring dette emne, og det giver ingen forbedring af din hastighed eller levetid af din SSD. Din gamle almindelige harddisk gemmer nemlig dataen på en anden måde, og det er derfor at de skal defragmenteres.

Den sidste ting, som du skal vide, er at du sagtens kan gemme store filer på din SSD harddisk, men du får altså meget mere ud af det, hvis du ikke bruger den som lager til store filer, såsom film. Brug den istedet til programmer, Windows og lignenden.

Plusser og minusser ved SSD harddiske

Men nu er det ikke kun rosenrøde skyer og englemusik, når vi snakker SSD harddiske, fordi de har nemlig også deres minusser.

 

En af minusserne er, at SSD harddiske er dyrere og du dermed skal betale flere penge end for en almindelig harddisk. Herudover har de en begrænset levetid, da de kun kan skrive og slette data et bestemt antal gange. Dette er dog ok, da man siger gennemsnittet er 6 år, og de tilgengæld er mere driftstabile end en almindelig harddisk med bevægelige dele.  

 

Sidst men ikke mindst, så har de en flaskehals, og ja, her bliver det lidt teknisk, men jeg skal gøre det så simpelt som muligt. SSD harddiske benytter nemlig en teknologi, som hedder SATA til at kommunikere med din computer, og dette gør almindelige harddiske også(det er ihvertfald det mest almindelige). 

 

Problemet ved SATA er, at de har en fysisk begrænsning på 600 mbit i sekundet, og en SSD harddisk er meget hurtigere. Dette gør at SATA er en flaskehals, som grundet sin fysiske udfordringer, aldrig vil blive hurtigere…….


MEN på trods af dette, så er en SSD harddiske stadig meget hurtigere, da den som sagt kan klare lang flere forespørgelser samtidigt.

 

Du skal derfor gøre det, at du ligger dit styresystem(altså Windows), på din SSD harddisk. Dette vil give dig en meget hurtigere opstart af computeren, og hurtigere svartider, når du bruger computeren.

 

Derfor anbefaler jeg, at du køber en SSD harddisk til dit styresystem og programmer, men du bruger en almindelig harddisk som lager.

Hvilken harddisk passer i din computer?

Jeg sad i forgårs og var igang med at skrive denne artikel, da jeg fik et spørgsmål fra en kunde, som ringede til mig. Spørgsmålet lød sådan: “Passer en SSD harddisk i min computer?” Selvfølgelig skal vi have dette spørgmål besvaret i denne artikel 


Grundlæggende findes der to forskellige typer forbindelser, nemlig SATA(Serial ATA) og IDE(Integrated Drive Eletronics). Der findes også SCSI og lidt andre teknologier, men de bruges nærmest udelukkende af virksomheder.



PS. Du kan også læse min guide til den bedste SSD harddisk, som jeg løbende holder ved lige med tests:

Bedste SSD harddisk




Sådan ser en SATA-forbindelse ud:

SSD harddisk af sata typen

Og sådan ser en IDE-forbindelse ud:

Ide på en ssd harddisl

Kort sagt, så er der meget stor sandsynlighed for at du har en SATA-forbindelse

Grunden til mit udsagn ovenfor, er at IDE er en gammel og nærmest uddød teknologi, hvorimod SATA er overalt. 

 

SATA bruges af almindelige traditionelle harddiske og af SSD Harddiske. 

 

Alle SATA-stik passer sammen, men nogle stik er hurtigere end andre. Man er dog nået til en grænse for hvad der fysisk er muligt lige nu, og det kaldes man SATA3, som indikerer at man kan overføre med 600 mbit/sek. 

 

Igen, SATA3 og SATA passer sammen….. Det gør alt SATA.

Klon din nuværende data til din nye SSD harddisk

Lad mig starte med at sige, at jeg desværre ikke har lavet en komplet guide til hvordan du kloner din harddisk. 

Det er nemlig et meget stort og omfattede emne, som er forskelligt alt efter hvordan din computer er sat op. Herudover ville det blive meget teknisk, men jeg skal nok gennemgå det kort længere ned i artiklen.

 

Mange tror at man mister alt data, når man skifter til en nye harddisk, hvilket man jo gjorde i de gode gamle dage. Det behøves man ikke at gøre mere.

 

Der er nemlig kommet så mange smarte programmer, som laver en stor del af arbejdet for dig. Dermed kan du klone alt din data fra din nuværende harddisk til din nye SSD harddisk, inkl. boot-partition, Windows, opstartsfiler og programmer. Mange tror fejlagtigt, at man blot kan kopiere filerne over til den nye harddisk, men det kan man desværre ikke.

 

 Du skal bruge et program, som kloner de ting jeg nævnte før. Når man så har klonet harddisken, kan du starte din computer op og den vil starte Windows op, og fungerer med det samme. Du vil ikke miste nogle filer, men kun bemærke, at din computer er blevet væsentligt hurtigere….. 

 

Især i opstarten, men også svartiderne i Windows eller MAC OS.

 

Hvis du skal klone din harddisk, er det første du skal tjekke, hvor stor en harddisk, som du skal bruge. Hvis du har en harddisk som er fyldt med 300 gb data, så kan du jo ikke klone den ned på en 120 gb harddisk. Istedet skal du købe en 500 gb SSD harddisk, så du har plads til de 300 gb data.

 

Herefter skal du sætte begge harddiske i din computer, men hvis du har en bærbar computer og ikke har plads til to harddiske samtidig, så skal du have en adapter, således, at du kan tilslutte din SSD harddisk til din computer med USB.

 

Herefter skal du finde et program som kan klone din harddisk, og der er massere af forskellige, som du kan finde ved blot at bruge Google og søge efter “Clone harddrive sofware”.

Fremtiden er M.2 SSD harddiske

Computere bliver ved med at blive mindre og man havde nået grænsen for hvor hurtige SATA-forbindelser kunne blive, hvilket skabte et behov for en ny standard. 

 

Det er her M.2 kommer ind i billedet. M.2 bruger PCIe-forbindelse, hvilket gør dem meget hurtigere og kan ved hjælp af en teknologi kaldet NVMe klare ca. 65.536 kommandoer samtidigt, hvorimod en almindelig harddisk kun kan klare 32 kommandoer. 

 

Sætter det lidt tingene i perspektiv:-) 

 

m2. harddisk lynende hurtig

Desuden kan PCIe overføre med 1000 mbit/sek og bruge flere baner samtidigt, hvorimod SATA3, som tidligere nævnt, kun kan klare 600 mbit/sek.  

Forestil dig en M.2 harddisk som bruger 4 baner x 1000 mbit/sek = 4000 mbit/sek……….  I LOVE IT!

M.2 bliver fremtiden men er også ret dyre endnu, og de fleste computere har ikke forbindelser til det.

 

Jeg håber du blev lidt klogere på hele dette SSD univers, og tak fordi du læste med 🙂

Skriv gerne ris eller ros i kommentarene nedenfor.

 

Ha en skøn dag

Glen

2 comments

Robin Frederiksen 1. september 2020 - 14:44

Hej Glen
Er det muligt at opgradere fra eksempel en 250 gb m.2 ssd harddisk til en 500 gb m.2 ssd harddisk uden at skulle installere windows og alt andet på computeren igen, er der en måde at overføre alt fra den ene harddisk til den ande uden alt installations bøvlet
MVH Robin Frederiksen

Reply
Jan Erik Kjær 3. oktober 2021 - 17:23

mbit/sek (milibit pr. sekund) er ikke ret meget. Mon ikke du mener Mbit/sek (Mega bit pr. sekund). Der er en forskal på faktor 1.000.000.
Ellers udmærket artikel.

Reply

Leave a Comment

Denne hjemmeside bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Det er okay Læs mere

Privatlivs & Cookie politik