Systemgendannelse i Windows 10 redder dig, når din computer giver op…
Forside » Systemgendannelse Windows 10
Systemgendannelse i Windows 10 redder dig, når din computer giver op…
Det sker unægteligt på et tidspunkt, at din computer ikke vil starte korrekt eller du har andre problemer.
I denne artikel kigger vi nærmere på de forskellige muligheder. Generelt set, så er Microsoft´s Windows 10 et rigtig godt og stabilt styresystem. Faktisk så er det nok det mest stabile styresystem, som Microsoft har lavet. MEN engang imellem, så sker det, at du bliver nød til at hjælpe det lidt på vej.
Så selvom jeg håber du ikke får brug for systemgendannelsen, så er det bestemt værd at bruge et par minutter på at læse denne artikel og gøre dig bekendt med systemgendannelse i Windows 10. Du vil uden tvivl takke dig selv, når du en dag står i situationen……
Og ja! man beholder sine filer ved systemgendannelse, så du mister ikke dine dyrbare fotos
Ligesom i tidligere versioner af Windows, så giver systemgendannelsen i Windows 10 dig mulighed for at skrue tiden tilbage på din Windows-installation med f.eks. 3 måneder. Dette hjælper dig, hvis du ikke kan starte din computer eller får andre fejl.
Du skruer den 3 måneder tilbage til et tidspunkt, hvor den virkede korrekt. Dette er muligt, fordi Windows 10 laver gendannelsespunkter, når der sker noget betydeligt.
Dette kan f.eks. være, når du installerer nogle nye programmer eller opdateringer i Windows.
MEN her kommer hele grunden og hvorfor du skal være opmærksom på denne artikel.
Systemgendannelse i Windows 10 er nemlig deaktiveret som udgangspunkt, så du skal selv ind og aktivere det.
Gå ned og klik på “Start”(flaget nederst til venstre), skriv gendannelse. Så kommer der et resultat frem som hedder “Opret et gendannelsespunkt”.
Dette klikker du på og herefter åbner et nyt vindue. I det nye vindue klikker du på fanebladdet “Systembeskyttelse” og herefter på “Konfigurer”.
Så skal du trykke på “Slå systembeskyttelse til” og bruge “glideren” ud for “Maks. Diskplads”, for at vælge hvor meget plads du vil bruge.
Jeg anbefaler du sætter den på 10%.
Så skal du bare trykke “OK”, og nu er systemgendannelse slået til.
Windows 10 vil herefter automatisk oprette disse gendannelsespunkter, men du kan også gøre det manuelt, hvis du f.eks. skal til at lave store ændringer på din computer.
Dette kan du bare gøre i det første vindue(se nedenfor).
Forestil dig dette…..
Det er en smuk sommerdag, fuglene synger og du sætter dig ned i et køligt hjørne fordi du vil lave noget vigtigt på din computer, MEN pludselig vil din computer ikke starte……
Dit hjerte begynder at banke, fordi du har jo din vigtige jobansøgning liggende på computeren og den skal sendes idag!
MEN pludselig kommer du i tanke om denne artikel, som du læste for noget tid siden, og husker at du aktiverede din systemgendannelse i Windows 10. Du gendanner din computer til et tidligere punkt, og vupti, så starter din computer igen….
Men hvordan skruer du så din computer tilbage til et bestemt gendannelsespunkt?
Hvis du kan starte Windows op – Gå ned og klik på “Start”, skriv “System” og tryk på søgeresultatet med en computer som hedder “System”.
I det nye vindue som åbner, klikker du på “Systembeskyttelse” og herefter på “Systemgendannelse”.
Der starter nu en guide, som du blot skal følge.
PS. denne metode fungerer også, hvis du kan starte din computer i fejlsikret tilstand.
Hvis du ikke kan starte Windows – Du skal bruge et USB-stik, som du har lavet om til et “genoprettelsesdrev”, jeg forklarer dig hvordan nedenfor. Du kan også bruge din USB eller DVD, som du installerede Windows 10 med.
Du slukker computeren, sætter din DVD i eller USB-stik i. Så starter du computeren og starter op fra din DVD eller USB-stik. Hvordan du præcist starter fra din USB eller DVD-drev, er meget forskelligt. Du bliver nok nød til at prøve dig frem eller Google, hvordan det gøres med din type computer.
Oftest skal man tænde computeren og trykke gentagne gange på en af knapperne. Det kan være F12, F10 eller F11. Alternativt kan du sætte det op i BIOS, men det forklarer jeg ikke her, fordi så bliver det en lang artikel
Når du starter fra dit genoprettelsesdrev kommer du ind i en blå menu. Min menu er på engelsk, så hvis din er dansk, må du selv oversætte
Du skal vælge “Troubleshoot”, “Advanced Options” og “System Restore”. Herfra bliver du guidet resten af vejen.
Du klikker på “Start” og skriver “drev”. Så klikker du på resultatet som hedder “Opret et genoprettelsesdrev”.
Der vil nu åbne et nyt vinue, med en guide som du blot skal følge. Du behøver ikke at sikkerhedskopiere filer, som den vil spørge dig om i det nye vindue som åbner.
Tak fordi du læste artiklen.
Jeg håber du er blevet lidt klogere på systemgendannelse i Windows 10. Jeg har brugt PC i ca. 23 år, og kunne godt have brugt det en del gange…… Skriv gerne ris eller ros i kommentarene nedenfor.
Ha en skøn dag
Glen
PS. En del af mine tidligere kunder gendannede deres computer, fordi den kørte dårligt eller langsom.
Til dette formål, vil jeg hellere anbefale dig at følge de tricks, som jeg har skrevet i denne guide: langsom computer
Få gratis vores guide om 10 fatale fejl, som du IKKE må lave på din PC.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du den straks sendt til din email.
Denne hjemmeside bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Det er okay Læs mere
2 comments
Hej Glen.. Tak for en god beskrivelse.. jeg står netop over for en ny opdatering af W10..og har hørt at mange PC’er crasher med en BSD… har du nogen kommentarer til dette? jeg ser at der er en ‘slutdato for tjenesten’ og hvis ikke jeg opdaterer så bevarer jeg ikke supporten?.
JEG KAN IKKE STARTE MIN COMPUTER